Velkommen til Femke Studio & Core Elegance

Om Femke Studio
Femke Studio på Christianshavn danner rammerne om Core Elegance træningen, skabt af Femke Mølbach Slot. I smukke og rolige omgivelser vil du blive guided til at opnå en krop i balance der er stærk, smidig og graciøs.

Stærk, smidig og graciøs
Core
Elegance
Som kongelig balletdanser gennem 32 år har Femke Mølbach Slot opnået en unik viden og erfaring med hvordan man træner kroppen effektivt. Både når det gælder at være i form til en krævende hverdag, genoptræning efter en skade eller at få kroppen tilbage efter en fødsel.




Mød vores team

Grundlægger, træner og tidl. Solist ved den Kongelige Ballet.
Femke begyndte sit liv i ballettens verden da hun som otteårig trådte igennem den store, gamle dør til den kongelige balletskole i København. Som teenager fik Femke sin professionelle kontrakt på den Kongelige Ballet og blev sidenhen også udnævnt til Solist.
I sin karriere har Femke både instrueret og optrådt som solist i store dele af verdenen med det klassiske balletrepetoire såvel som det moderne og eksperimenterende.
Femke har længe ønsket at dele sin erfaring og viden fra sit liv som professionel balletdanser med folk udenfor scenen.
Nu begynder Femke et nyt kapitel, hvor hun aktivt deler sin erfaring med jer, som ønsker en balletdansers styrke og holdning. Uanset alder, form og køn.

Træner og tidl. Solodanser ved den Kongelige Ballet
Som syvårig blev Gitte optaget på den Kongelige balletskole hvilket blev startskudet til en begivenhedsrig karriere som professionel balletdanser. Kort efter Gitte blev tilbudt kontrakt med den Kongelige Ballet, blev hun i 1998 udnævnt til Solodanser.
Kendt for hendes elegance i både det klassiske og moderne balletrepetoire har Gitte optrådt i både ind- og udland.
Sideløbende med hendes balletkarriere har Gitte også undervist på den Kongelige balletskole samt trænet yoga, pilates og gyrokinesis.
Gitte har være med fra starten i Femke Studio og været en uvurderlig medudvikler af Core Elegance træningen.

Mette-Ida Kirk
Træner og tidl. Solodanser ved den Kongelige Ballet
Femke Studio er stolte af at samarbejde med Mette-Ida Kirk, der som den eneste i Europa er uddannet til at undervise i Dans med Parkinson’s med certifikat fra Dance for PD®
Videnskaben har påvist, at jævnlig koordination af bevægelse til musik, er et fantastisk værn mod demenssygdomme. Om det så er for at forhindre det, bremse det eller til større livsglæde.
Det Kongelige Teaters Balletskole var også startskudet til Mette-Idas store karriere som professionel balletdanser. Hun har optrådt internationalt og med legendariske navne som Alvin Ailey, J. Kylian og Neumeier. I 1978 blev Mette-Ida udnævnt som Solodanser.

Medstifter, musiker og komponist.
I mere end 30 år har Chris med sin musik haft verdenen som sin arbejdsplads. Dette gjorde ham tidligt bevidst om nødvendigheden af en stærk og smidig krop, for at kunne klare hverdagen som musiker – uden skader. Han turnerer til stadighed flittigt i ind- og udland.
Privat danner Chris Minh Doky par med Femke Mølbach Slot og har længe draget stor nytte af Femkes træningsfilosofi.